Kortlægning af fritidsinteresser

Det er fritidsguidens opgave at indsamle oplysninger om den ønskede aktivitet.

Når deltageren har valgt en eller flere aktiviteter, han eller hun ønsker at vide mere om, er det fritidsguidens opgave at indsamle oplysninger omkring aktiviteternes indhold samt hvilke foreninger, der udbyder aktiviteterne.

Fritidsguiden undersøger alle de praktiske forhold omkring aktiviteterne heriblandt placering, tilgængelighed, træningstidspunkter/mødeplan og lignende.

Før fritidsguiden kontakter udvalgte foreninger eller fritidsaktiviteter, aftales det med deltageren, hvad fritidsguiden kan og skal fortælle om den enkelte. Der anvendes til dette formål en samtykkeerklæring som indgås mellem borgeren og fritidsguiden.

Hent samtykkeerklæring her.

Herefter kontakter fritidsguiden de udvalgte aktiviteter og samler alle de oplysninger, som deltageren skal bruge for at kunne vælge, hvilken fritidsaktivitet der skal afprøves.

Hvad kan kortlægges?

Fritidsguiden indhenter information om de valgte fritidsaktiviteter, som er afgørende for deltageren. Følgende er eksempler på, hvilke informationer der kan være relevante:

  • Alder og køn på medlemmerne i foreningen.
  • Hvilke færdigheder har medlemmerne?
  • Hvor ofte træner/mødes de?
  • Hvad forventes af deltageren?
  • Ses medlemmerne socialt udenfor selve trænings/mødetiden.

 

Opfølgning for deltageren

Fritidsguiden har ansvar for at finde ud af, hvad deltageren ønsker sig og hvilke ønsker, der er realistiske. Det er ikke nok at finde en aktivitet, som deltageren synes lyder sjov. Det skal være en aktivitet, hvor deltageren har mulighed for at føle succes. Hvis deltageren ikke har klare ønsker, er det fritidsguidens opgave at komme med forslag.

SOCIALSTYRELSEN