Vejle kommune
Et aktivt fritidsliv
Med ansættelsen af 2 fritidsguider vil Vejle Kommune, i samarbejde med Servicestyrelsen, forsøgsvis give støtte til udviklingshæmmede borgere, der har et ønske om at deltage aktivt i det almindelige foreningsliv.
Støtten består i, at borgeren får hjælp til at finde frem til den rette fritidsaktivitet og til at etablere en god kontakt til foreningen.
Desuden skabes en dialog med det lokale foreningsliv omkring mulighederne for inddragelse af udviklingshæmmede borgere i foreningslivet.
Målet med projektet er at opnå en højere grad af inklusion i frititdslivet for udviklingshæmmede borgere.
Fritidsguiden
Det er fritidsguidernes opgave at danne sig et overblik over mulige aktiviteter i området og i samarbejde med den enkelte finde frem til en forening, der passer til borgerens ønske. Herudover har fritidsguiden til opgave at vejlede foreningerne omkring inklusion af udviklingshæmmede borgere og rådgive om eventuelle støttemuligheder f.eks. ved bohov for forbedret tilgængelighed i foreningen.
Center Vejle danner rammen om projektet, og herfra varetages såvel den daglige projektledelse som de to fritidsguiders kontakt til borgere og foreningsliv.
I projektprioden gennemfører minimum 10 borgerer, et forløb med fritidsguider. Projektet skal føre til en udvikling af samarbejdet på tværs mellem Vejle Kommune og foreningslivet, samtidig med at det skal nedbryde eventuelle barrierer, der kan afholde det lokale foreningsliv fra at inkludere udviklingshæmmede borgere i foreningerne.
Tidsplan
Projektet forløber over en 2-årrig periode med start primo 2011 og afsluttes ultimo 2012.